Ringsted Erhverv

Iværksætterkursus


Dato og tid

Mandag d. 24. april 2017 kl. 18:00 til tirsdag d. 6. juni 2017 kl. 18:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 17. april 2017 kl. 17:00

Sted

Den Kreative Matrikel
Garnisonen 38
4100 Ringsted

Arrangør

Ringsted Erhverv
+45 57628200
efkcenter@ringsted.dk

Vores iværksætterkursus er et solidt fundament at bygge på, når du skal starte virksomhed. Kurset henvender sig både til dig som går med overvejelser om at blive selvstændig og til iværksættere i opstartsfasen.


Iværksætter

Over syv aftener kommer du hele vejen rundt om det at starte og drive egen virksomhed. Vi arbejder med at udvikle din virksomhedsidé og giver dig indblik i alt det praktiske omkring opstart. Samtidig får du mulighed for at sparre med eksperter, og vi hjælper dig til at omsætte viden til konkrete handlinger for netop din virksomhed.

Kort sagt, ved at deltage i iværksætterkurset får du hjælp til at omsætte din drøm til virkelighed.

På kurset fokuserer vi på emner som konceptudvikling, økonomistyring, markedsføring, salg, administration og organisation, og du vil løbende få mulighed for at stille spørgsmål til eksperter indenfor jura, økonomistyring, markedsføring og SKAT.

Kurset kombinerer workshops, undervisning, gruppearbejde og foredrag og sikrer dig rig mulighed for sparring på dine idéer og udfordringer undervejs. Det er vigtigt, at du får omsat den viden, du tilegner dig under forløbet til brugbare handlinger for virksomheden. Derfor går en stor del af kurset ud på at udfærdige handlingsplaner for netop din virksomhed.

 

Program for Iværksætterkursus:

Modul 1: Introduktion, forretningsidéen og motivationen bag virksomheden

Introduktion til de værktøjer og metoder, iværksætterkurset tager udgangspunkt i. Vi arbejder med din forretningsidé, din rolle som iværksætter og identificerer, ved hjælp af øvelser, hvad motivationen bag din virksomhed er. Det er nemlig motivationen der drivkraften for at lykkedes. Ligeledes gennemgår vi, hvad du kan forvente dig af resten af kurset.

 

Modul 2: Værdier, mission og forretningsmodeller

Vi ser nærmere på missionen med virksomheden og hvilke værdier, der er centrale for din virksomhed. Det er vigtigt at gøre sig klart hvad din mission med virksomheden er, for det er den dine kunder kan relatere til.

Ligeledes arbejder vi på dette modul med at vælge forretningsmodeller for virksomheden eller med andre ord, vi vælger, hvordan du smartest tjener dine penge i virksomheden.

 

Modul 3: Produkter, markedsposition og kunder – Dit udgangspunkt form markedsføring

Vi går i dybden med din produktportefølje og vurderer sammenhængen med din forretningsidé. Samtidig ser vi nærmere på dine kunder, og overvejer, hvordan de matcher din virksomhed og produkter. Vi diskuterer forskellige kundetyper og du får værktøjerne til identificerer potentielle kundesegmenter. Desuden ser vi nærmere på dine konkurrenter.

 

Modul 4: Markedsføring og Salg

Når du nu har fået styr på, hvem dine kunder er, vil vi på modul 4 se nærmere på, hvordan du kommunikerer effektivt med dem. Vi udvælger de mest værdifulde markedsføringskanaler og får også besøg af en salgs- og markedsføringsspecialist, der vil fortælle dig mere om, hvad du bør fokusere på, når du tilrettelægger din markedsføring og dit salg.

 

Modul 5: Opsummering, alt det praktiske og økonomistyring

På modul 5 samler vi op på de ting, vi har lært og vurderer sammenhængen mellem vores forretningsidé, kunder og de produkter, vi ønsker at sælge.

Nu er det tid til at overveje de praktiske udfordringer, der følger med at drive virksomhed. Vi kommer f.eks. omkring virksomhedens navn, CVR registrering, virksomhedsform, A-kasse for den selvstændige, forsikringer, leverandører mm.

En ekspert indenfor økonomistyring kommer også forbi og fortæller os om budgetlægning, regnskab mv.

 

Modul 6: SKAT, moms og jura

På modul 6 får vi besøg af en skattekonsulent, som vil fortælle om regler for skat, moms, selvangivelse osv. På dette tidspunkt i forløbet har du efterhånden have fået skabt et solidt koncept for din virksomhed, men mangler måske stadig en afklaring af, hvordan virksomheden juridisk skal skrues sammen. Derfor får vi også besøg af en advokat, som fortæller om fordele og ulemper ved forskellige virksomhedsformer, aftaleret osv.

 

Modul 7: Afslutning, netværk og individuel rådgivning m. eksterne kompetencer

På 7 og sidste modul får du mulighed for stille spørgsmål advokaten, økonomieksperten, skatteeksperten og markedsføringsspecialisten. Vi evaluerer på forløbet og ser nærmere på, hvordan du kommer videre med din virksomhed. Er der stemning for det, udveksler vi kontakter, så man kan sparre med hinanden også i fremtiden. 

Datoer
Modul 1 - mandag 24. april

Modul 2 – mandag d. 1. maj

Modul 3 - mandag d. 8. maj

Modul 4 - mandag d. 15. maj

Modul 5 – mandag d. 22. maj

Modul 6 – mandag d. 29. maj

Modul 7 - tirsdag  d. 6. juni

 
Tilmeldingsfrist: Mandag d. 24. oktober

Den Kreative Matrikel
Garnisonen 38
4100 Ringsted

Lokale: Generalen


Praktisk

Pris for kurset, kr. 800,-. Prisen inkluderer forplejning og kursusmaterialer. Det er ikke muligt kun at deltage på enkelte moduler.

Der serveres sandwich, en sodand, kaffe og te ved hver undervisningsgang.

Ved spørgsml kontakt erhvervskonsulent Ditte Mørck Jessen på mail: Dij@ringsted.dk eller telefon 41 77 02 75

 

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Ringsted Erhverv
+45 57628200
efkcenter@ringsted.dk