Ringsted Erhverv

Torsdagsbrunch hos PwC


Dato og tid

Torsdag d. 9. maj 2019 kl. 08:00 til 09:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 6. maj 2019 kl. 15:00

Sted

PwC
Eventyrvej 16
4100 Ringsted
Denmark

Arrangør

Ringsted Erhverv
+45 57628200
efkcenter@ringsted.dk

Ringsted Erhvervsforum inviterer lokale virksomheder til Torsdagsbrunch

Torsdag den 9. maj 2019 fra kl. 8.00 – 9.00 er det PwC, som indbyder det lokale erhvervsliv til en morgenbrunch på adressen: Eventyrvej 16, 4100 Ringsted.

Foto af Partner Brian Petersen fra PwC

PwC er et af verdens største revision-, skatte- og rådgivningshuse med over 250.000 ansatte globalt. I Danmark er PwC markedsledende, og har cirka 1.919 ansatte fordelt på 15 kontorer med kunder i både den private og offentlige sektor.

Per 1. februar 2019 flyttede PwC ind i et nyt domicil i Ringsted med facade direkte ud til motorvej E20. I det nye regionshovedsæde har PwC samlet partnere og medarbejdere fra kontorerne i Holbæk, Næstved og Slagelse. Omkring 90 medarbejdere har deres daglige gang i den over 2000 kvadratmeter store bygning fordelt på 3 etager.

Kom og hør Partner i PwC, Brian Petersen, fortælle mere om virksomheden og hvordan de første par måneder i Ringsted er gået, og bliv klogere på hvorfor valget faldt på Ringsted som nyt regionshovedsæde.

Hvad sker der på en Torsdagsbrunch?

På en torsdagsbrunch fortæller en virksomhed sin historie og giver et indblik i både udfordringer og succeser. Formålet er at give deltagerne ny inspiration i forhold til virksomhedsdrift og vækst samtidig med, at Erhvervsforums medlemmer får et øget kendskab til hinanden.

Arrangementet er åbent for alle Ringsteds virksomheder. På den måde er det også muligt for virksomheder, der ikke er medlemmer af Ringsted Erhvervsforum at snuse til foreningens arbejde.

Under arrangementet tager vi billeder

Udvalgte billeder fra arrangementet vil blive offentliggjort i forbindelse med markedsføringen af dette på for eksempel Ringsted Erhvervsforums hjemmeside, i nyhedsbrevet Erhvervsnyt og på Ringsted Erhvervs Facebookside.

Ønsker du et offentliggjort billede fjernet, hvor du er på, kan du rette henvendelse til erhvervsforum@ringsted.dk, og billedet vil blive fjernet i det omfang, det er muligt.

Har du spørgsmål?
Så kontakt Erhvervskonsulent Lisbeth Eichen, tlf.: 40 64 73 40, mail: lei@ringsted.dk

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Ringsted Erhverv
+45 57628200
efkcenter@ringsted.dk