Hop til hovedindholdet

Ringsted Erhverv logo

Torsdagsbrunch hos Aleris-Hamlet


Dato og tid

Torsdag d. 2. december 2021 kl. 08:00 til 09:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 29. november 2021 kl. 12:00

Sted

Aleris-Hamlet Hospital, Haslevvej 13, 4100 Ringsted Aleris-Hamlet Hospital
Haslevvej 13
4100 Ringsted

Torsdagsbrunch hos Aleris-Hamlet


Arrangementsbeskrivelse

Ringsted Erhvervsforum inviterer lokale virksomheder til Torsdagsbrunch 

Torsdag den 2. december 2021 fra kl. 8.00 – 9.00 er det Aleris-Hamlet Ringsted, som byder det lokale erhvervsliv på en morgenbrunch på adressen: Haslevvej 13, 4100 Ringsted.

Aleris-Hamlet Ringsted er et moderne privathospital med nogle af landets mest erfarne specialister inden for mere end 20 sundhedsfaglige specialer. Privathospitalet tilbyder hurtig udredning og behandling indenfor bl.a. ortopædkirurgi, gigtsygdomme, hjerteproblemer, plastik kirurgi og mave-tarm sygdomme. Hospitalet i Ringsted udfører hvert år ca. 3.000 operationer på de 3 moderne operationsstuer.

Aleris-Hamlet Ringsted er en del af den største landsdækkende kæde af privathospitaler i Danmark. Med en omsætning på over 700 mio. DKK og mere end 1.000 ansatte, er Aleris-Hamlet en af de førende danske, private sundhedsaktører.

Kom med til denne Torsdagsbrunch og hør Hospitalschef Lone Dahl fortælle  mere om virksomheden og dens virke i Ringsted.


Hvad sker der på en Torsdagsbrunch?

På en torsdagsbrunch fortæller en virksomhed sin historie og giver et indblik i både udfordringer og succeser. Formålet er at give deltagerne ny inspiration i forhold til virksomhedsdrift og vækst samtidig med, at Erhvervsforums medlemmer får et øget kendskab til hinanden. 

Arrangementet er åbent for alle Ringsteds virksomheder. På den måde er det også muligt for virksomheder, der ikke er medlemmer af Ringsted Erhvervsforum at snuse til foreningens arbejde. 

Under arrangementet tager vi billeder

Udvalgte billeder fra arrangementet vil blive offentliggjort i forbindelse med markedsføringen af dette på for eksempel Ringsted Erhvervsforums hjemmeside, i nyhedsbrevet Erhvervsnyt og på Ringsted Erhvervs Facebookside.

Ønsker du et offentliggjort billede fjernet, hvor du er på, kan du rette henvendelse til erhvervsforum@ringsted.dk, og billedet vil blive fjernet i det omfang, det er muligt.

Har du spørgsmål?
Så kontakt Erhvervskonsulent Ditte Mørck Lichinger Jessen, tlf.: 41 77 02 75, mail: dij@ringsted.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >