Hop til hovedindholdet

Ringsted Erhverv logo

Video med mobilen - MODUL 2


Dato og tid

Tirsdag d. 28. september 2021 kl. 17:00 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 24. september 2021 kl. 12:00

Sted

Den Kreative Matrikel - Generalen 1. sal, Garnisonen 38, 4100 Ringsted Den Kreative Matrikel - Generalen 1. sal
Garnisonen 38
4100 Ringsted

Video med mobilen - MODUL 2


Arrangementsbeskrivelse

Denne workshop er en praktisk workshop, der bygger videre på de teknikker, som du måske lærte på første workshop "Video med mobilen" eller har tilegnet dig selv på anden vis.

Det er altså en forudsætning, at du forud for denne workshop har gjort dig indledende erfaringer med at filme og redigere på mobilen (i enten Imovie eller Kinemaster). Du skal ikke være ekspert, men bare kende de basale værktøjer.

Det er også en forudsætning, når du møder op til denne workshop, at du har nogle relevante optagelser på din mobil, som du kan redigere på workshoppen! Du skal altså medbringe optagelser, der kan blive til en lille produktion efter workshoppen.

Efter 3,5 intense timer vil du være i stand til at producere mobilvideo-historier – optaget, redigeret og publiceret med din mobil.

Workshoppen veksler mellem oplæg, øvelser og feedback.

Der indledes med kort oplæg om mobilvideo, tips og tricks - og app til tekster. Herefter er det ’hands-on’.

Workshoppen afsluttes med fælles gennemsyn og feedback – og inspiration til dit videre arbejde med at producere egne videoer.

Workshoppen kommer rundt om:


  •  Flere tips og tricks til at optage gode video-sekvenser
    •    Redigere video direkte på mobilen - og arbejde med tekstning af disse
    •    Publicere video fra mobilen på eget site eller Youtube, Facebook, Vimeo, LinkedIn, etc.
    •    Arbejde med aktuelle videogenrer og –formater på nettet
    •    Planlægge produktioner, så de virker bedst på nettet
    •    Distribuere video via sociale medier

Målgruppe
Denne workshop er for dig, der med små, skarpe mobilvideoer ønsker at fortælle historier om deres virksomhed og produkter til web og sociale medier.

N.B der er begrænsede pladser og det kræver CVR nummer i Ringsted Kommune at deltage. 

For dem, der allerede har deltaget på denne workshop, vil der blive afholdt modul 3 d. 12.10. Find det på www.ringsted.nemtilmeld.dk

Praktik
Det er gratis at deltage i workshoppen efter først til mølle princippet.

Der serveres kaffe, the, vand, frugt og en sandwich undervejs.

Appen Imovie eller Kinemaster skal downloades inden workshoppen.

Om underviseren
Rune Michelsen er Partner i WeLoveVideo, der siden 2000 har beskæftiget sig med online-video, foto og livestreaming. Har produceret mere end 1000 online-videoproduktioner, holdt talrige oplæg, kurser, workshops og strategi-dage for adskillige store danske medier, virksomheder og organisationer. Fungerer desuden som Ekstern Lektor (Center for Journalistik, SDU).

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >