Hop til hovedindholdet

Ringsted Erhverv logo

Torsdagsbrunch hos Banedanmark i Ringsted


Dato og tid

Torsdag d. 4. maj 2017 kl. 08:00 til 09:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 2. maj 2017 kl. 16:00

Sted

Banedanmark, Mellem Broerne 12-14, 4100 Ringsted Banedanmark
Mellem Broerne 12-14
4100 Ringsted

Torsdagsbrunch hos Banedanmark i Ringsted


Arrangementsbeskrivelse


Ringsted Erhvervsforum inviterer lokale virksomheder til Torsdagsbrunch

Torsdag den 4. maj 2017 kl. 8.00 – 9.00 er det Banedanmark, som byder det lokale erhvervsliv på en morgenbrunch på adressen: Mellem Broerne 12-14 i Ringsted.

Banedanmark er en statsvirksomhed med over 2200 medarbejdere under Transport- Bygnings- og Boligministeriet med ansvaret for, at vedligeholde, forny og udbygge jernbanen, så den hele tiden har en tilstand og kapacitet, som gør det muligt at køre tog i Danmark. Banedanmark styrer og overvåger trafikken, og sørger sammen med togselskaberne for, at passagererne bliver informeret om togtrafikken.

I forbindelse med regeringens plan ”Bedre Balance” er det besluttet at flytte ca. 270 af Banedanmarks arbejdspladser til Ringsted. Mere end 100 arbejdspladser er i den forbindelse allerede flyttet til Ringsted.

Kom og hør sektionschef Carsten Johan Møller fortælle mere om Banedanmark som virksomhed, og de videre planer for etablering i Ringsted.

 

På en torsdagsbrunch fortæller en virksomhed sin historie og giver et indblik i både udfordringer og succeser. Formålet er at give deltagerne ny inspiration i forhold til virksomhedsdrift og vækst samtidig med, at Erhvervsforums medlemmer får et øget kendskab til hinanden.

Arrangementet er åbent for alle Ringsteds virksomheder. På den måde er det også muligt for virksomheder, der ikke er medlemmer af Ringsted Erhvervsforum at snuse til foreningens arbejde.

For flere oplysninger kontakt.: Erhvervskonsulent Lisbeth Eichen, tlf.: 40 64 73 40, mail: lei@ringsted.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >