Hop til hovedindholdet

Ringsted Erhverv logo

Foredrag med workshop - Dit digitale kropssprog


Dato og tid

Tirsdag d. 13. november 2018 kl. 16:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 13. november 2018 kl. 12:00

Sted

Vækstfabrikken Ringsted - Generalen 1. sal, Garnisonen 38, 4100 Ringsted Vækstfabrikken Ringsted - Generalen 1. sal
Garnisonen 38
4100 Ringsted

Foredrag med workshop - Dit digitale kropssprog


Arrangementsbeskrivelse

Hvad kan din virksomhed tjene på et bedre digitalt kropssprog? 

Som en del af hele Danmarks Vækst- og Iværksætteruge er du inviteret til at blive klogere på dit digitale kropssprog - altså hele din virksomheds samlede online udtryk - som har betydning for, hvad dine eksisterende og nye kunder synes om din virksomhed.

Efter fire timer vil du vide hvordan du skaber værdi med din hjemmeside, og gå hjem med konkrete metoder til få dit website til at fungere som mindst tre ekstra medarbejdere i netop din virksomhed.

Skab vækst i din virksomhed gennem din hjemmeside
Det er vigtigt, som ejer eller leder af en virksomhed, at du har indsigt i, om din online tilstedeværelse giver nye relationer et godt, dårligt, eller i værste fald et forkert førstehåndsindtryk af virksomheden. Desværre er alt for mange danske virksomhedsejere og ledere uvidende på dette område, før de får del i denne viden.

Du lærer hvordan du kan minimere din virksomheds omkostninger, ved at bruge din hjemmeside som 3 nye og næsten gratis medarbejdere.

Hvad sker der ubevidst i hjernen hos dine kunder?
På foredraget får du indsigt i neuro-viden online, som Søren og teamet hos Onmondo A/S har arbejdet med de sidste seks år.

Dine kunders reptilhjerne opfanger nemlig alle detaljer på din hjemmeside, som er med til at vurdere hvorvidt din hjemmeside er intuitiv og troværdig. Dette sker helt underbevidst i hjernen, og på foredraget gør Søren dig bevidst om disse små detaljer, som gør en stor forskel.

Skal din virksomhed fastholde, vækste eller overleve de kommende år, så er dette foredrag interessant for dig – fordi de fleste danske virksomheders største trusler er internettet, når de eksempelvis bliver overhalet af nytænkende aktører, som gør det bedre.

Er du bagud på point allerede, når din virksomhed bliver mødt online af en ny relation? Få svaret på kurset.

Foredrag kombineret med workshop
Under foredraget kommer vi omkring:

-    BMC-modellen
-    Øjne ude fra ind på din forretning
-    Segmentering af dine kunder
-    Teknikker til at finde dine virksomheds vigtigste udbytter
-    Dine kunders adfærd på internettet
-    Hvorfor neuro-viden er afgørende for din relation til kunden
-    Hvordan du bruger din hjemmeside som 3 gratis medarbejdere
-    Forholdet mellem din hjemmeside, dine sociale medier og andre kanaler
-    Hvordan din hjemmeside gennem sprog, billeder og flow skaber værdi for dine besøgende

På workshoppen får du:

•    Feedback på din virksomheds hjemmeside
•    Indsigt i din hjemmesides performance på Google
•    Råd om hvordan din hjemmeside bliver mere brugervenlig
•    Konkrete forslag til forbedringer af kommunikation og nagivation

Praktik
I anledning af Vækst- og Iværksætterugen er det er gratis at deltage i workshoppen efter først til mølle princippet. Der er 25 pladser og tilmelding er nødvendig.

Der serveres kaffe, the, vand og en sandwich undervejs.

Om foredragsholderen Søren Lindhardt
Foto af foredragsholder Søren Lindhardt

Søren Lindhardt, medejer af Onmondo A/S, har gennem sin karriere opbygget og solgt 4 virksomheder for et to-cifret millionbeløb og har erfaret at: ”Jo mere du gir’, jo mere får du”. Derfor brænder han for at dele sin viden med dig, om hvordan din hjemmeside skaber værdi, da det både vil styrke virksomhedens relation til kunden, åbne døren for nye kunder og tiltrække de interessante medarbejdere.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >