Markedsdag - Lørdag den 15. august 2026

Markedsdage er et nyt initiativ, som Ringsted Kommune afprøver fire gange i løbet af 2026 som en del af arbejdet med at styrke bylivet i Ringsted Bymidte.
Konceptet er udviklet i tæt samarbejde med lokale butikker, producenter, kunsthåndværkere og foreninger. Gennem workshops og dialog har de lokale aktører været med til at forme Markedsdagene, og ambitionen er at skabe et arrangement, der både bidrager til en levende bymidte og styrker den lokale handel.
Markedsdagene giver lokale erhvervsdrivende mulighed for at rykke ud i gadeplan og møde kunderne i nye rammer. Samtidig skaber de oplevelser, fællesskab og aktivitet i bymidten - til glæde for både borgere, besøgende og byens erhvervsliv.
Markedsdagen den 15. august afholdes samtidig med Middelalderfestivalen og forventes derfor at tiltrække mange besøgende til Ringsted bymidte.
Ønsker du at deltage, kan du tilmelde dig her på siden. Ved tilmeldingen kan du samtidig angive dine ønsker til stadeplads, pavillon samt eventuelt behov for borde og stole.
Tilmeldingsfrist: 7. august 2026.
Vi glæder os til endnu en hyggelig Markedsdag i Ringsted bymidte.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 15. august 2026 kl. 10:00 til 14:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 7. august 2026 kl. 00:00
Sted
Ringsted Bymidte
Tinggade / Sct. Hansgade
4100 Ringsted
Arrangør
Ringsted Erhverv
Tlf. +45 21442249
erhverv@ringsted.dk
Indlæser